Få det bedste ud af koege.dk med den nyeste version af Firefox, Google Chrome, Internet Explorer eller Safari.

Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside.

Læs om vores cookiepolitik

Ja tak til cookies eller nej tak til cookies

Nu skal Køges virksomheder være blandt de bedste på nettet

Køge Erhvervsservice og Succes Online inviterer lokale virksomheder til to gratis workshops. Her får virksomhederne redskaber, som skal bruges til at gøre dem blandt de bedste online. De to workshops løber af stablen henholdsvis d. 12. og 26. september hos Køge Erhvervsservice.

21.08.17
Jes Pettersson konsulent i Køge Erhvervsservice
Konsulent Jes Pettersson fra Køge Erhvervsservice: Vi fokuserer altid på at levere ny viden og værktøjer til virksomhederne i Køge Kommune. Denne gang handler det om de digitale platforme.


Succes Online har til formål at hjælpe små og mellemstore danske virksomheder med at gribe de mange muligheder, der ligger i digitaliseringen. Med den rette digitaliseringsstrategi kan virksomhederne nemlig nå langt flere kunder langt billigere og helt uden geografiske begrænsninger. Bag initiativet står Google, som i samarbejde med blandt andet Erhvervsstyrelsen, PwC, DI og IVÆKST har sat Succes Online på skinnerne.

Nu er turen kommet til Køge

Succes Online er et gratis forløb, som afholdes flere steder rundt om i Danmark, og nu er turen kommet til Køge. I samarbejde med Køge Erhvervsservice tilbyder Succes Online et begrænset antal lokale virksomheder at blive trænet i online forretning af kompetente undervisere fra Succes Online.

Vi fokuserer altid på at levere ny viden og værktøjer til virksomhederne i Køge Kommune. Med en samarbejdspartner som Succes Online sikrer vi, at virksomhederne får adgang til nogle af landets dygtigste eksperter. De får konkrete tips og tricks til at gøre deres hjemmeside og sociale medier mere effektive, og de får værktøjer, der giver dem de bedste muligheder for vækst via internettet,” fortæller konsulent Jes Pettersson fra Køge Erhvervsservice.

Danmark kan blive et meget rigere land

Digitalisering kan medvirke til at sætte godt gang i hele Danmarks vækst, eksport og jobskabelse. Rapporter fra bl.a. Boston Consulting Group (BCG) peger netop på, at Danmark kan blive et meget rigere samfund, hvis vi formår at benytte de mange fordele ved digitaliseringen. 

"I Danmark har vi en unik chance for at få mest muligt ud af digitaliseringen, hvis de små- og mellemstore virksomheder udnytter potentialet til fulde. Ifølge Boston Consulting Group kan vi i Danmark skabe 150.000 nye jobs frem mod 2020. Det har også stor betydning for den enkelte virksomhed. Da over 50 % af al detailhandel i Danmark kommer til at foregå digitalt i 2020, vil det blive markant sværere at drive en succesfuld virksomhed uden en god online tilstedeværelse. Heldigvis er der masser af gode kræfter, der gerne vil hjælpe – både offentlige og private. Så det er bare om at komme i gang," udtaler Jesper Eiby Christoffersen, Ansvarlig for små og mellemstore virksomheder hos Google Danmark.

Om workshoppene

Emnerne som deltagerne kommer rundt i de to workshops dækker blandt andet søgemaskinemarkedsføring, sociale medier og e-mailmarkedsføring. Undervejs får hver deltager sin egen handlingsplan, der hjælper med at prioritere deres næste digitaliseringsindsats. 

De to Succes Online workshops foregår hos Køge Erhvervsservice. Første workshop ”Kick-off: Bliv bedst på nettet” finder sted torsdag den 12. september kl. 09:00-13:00, og anden workshop ”Værkstedet: Fra tjekliste til handlingsplan” finder sted torsdag den 26. september kl. 09:00-13:00. Der er en sammenhæng mellem de to workshops, og det vil derfor være en klar fordel at deltage på begge. De kan dog tages enkeltvis. 

Tilmelding til Succes Online skal ske her på hjemmeside under Kalenderoversigt, hvor man også kan læse mere om Succes Onlines program.


Kontakt Jes Pettersson
Opdateret af Kirstine Kryger 21.08.17